Posca tusser er det perfekte redskab til både den professionelle og amatør kunstneren. Tuscherne er velegnede til både voksne og børn, og får vores kæmpe anbefalinger. Posca tusser hæfter på alle overflader, og kan, med den rigtige efterbehandling, blive permanent.
Vi giver her 3 gode bud på sjove aktiviteter for hele familien med Posca tusser.
Posca Tuscherne kan du købe flere steder på nettet. Du kommer nemt i gang med Posca tusser sæt, som fås med flere forskellige farver og antal.
1: Find materialer på stranden
I Danmark er vi så heldige, at der sjældent er rigtig langt til en strand – Så pak familien i årstidens overtøj, tag poser med og tag ud og find skønne skatte i strandet og vandkanten – find sten, drivtømmer, muslinger og andre fine sager. Tag det hele med hjem, lad det tørre inden kreahyggen – og hyg jer med poscatusser, rulleøjne, glimmer, palietter og limpistol.
Posca tuscher kan tegne på alle sten, men det er nemmest at tegne på de glatte.
Når kunstværkerne er færdige, skal de sprayes/pensles med lak, dermed bliver farven permanent og vejrbestandigt.
2: Lav fine gaver i glas og porcelæn
Dekorer nemt glas og porcelæn med Poscatusher. Lav fine og dekorative lysestager, blomsterkrukker, opbevaringsglas osv. Vi anbefaler blot, at du ikke bruger de dekorerede genstande til fødevarer – Men du kan fx. sagtens male på ydersiden af et krus.
Find fine sager i skufferne, og upcycle det med posca tuscher – Eller kør en tur i Ikea og find billige krys, lysestager osv. Det vil ligne en million når det er dekoreret, og bedsteforældre og andre vil elske at få en helt personlig gave fra ungerne.
Poscatusser hæfter perfekt på glas og porcelæn, men skal farven være permanent, skal den fikseres med en tur i ovnen når tingene er malet færdige.
Porcelæn og glas skal bages 45 min i almindelig ovn ved 16o grader, lad tingene afkøle og spray herefter med lak.
Giv evt. lysestager og andre dekorative genstande lidt ekstra shine, og tilføj glimmer eller palietter, efter brændingen.
3: Dekorer tekstiler med Posca
Plastikposer er yt – stofnet er in 🙂 Lav dine egne personlige stofnet/muleposer med posca tuscher.
Tuscher har kraftigt pigment og farver tydeligt på al tekstil – farven skal fikseres med varmen fra et strygejern. Stryg på bagsiden af din tegning. Kan du ikke komme til at stryge bagsiden af dit motiv, kan du i stedet fiksere farven med varmen fra en føntørrer 30 cm fra motivet.
Det er kun fantasien der sætter grænser, du kan både dekorere tøj, sko, tasker osv med posca tuscher.
Rigtig god fornøjelse